Handelsbetingelser (B2B)

1. Anvendelse

1.1. Disse handelsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for salg og levering af fysiske produkter (”Produkterne”) leveret af:

C M LASSEN A/S
CVR: 31610885
Børup Sandevej 12, 7000 Fredericia
Email: info@engrosvarer.dk
Tlf.: +45 24642474

1.2. Betingelserne gælder for aftaler indgået mellem Sælger og erhvervsdrivende kunder (”Kunden” eller ”Kunderne”).

2. Produkterne

Produkterne udgøres af Sælgers til enhver tid værende produktsortiment, der for nuværende bl.a. indbefatter Legetøj, samt Nonfood produkter generelt. De af Sælger udbudte Produkter fremgår for hovedpartens vedkommende af Sælgers webshop, der er tilgængelig via dette link: www.engrosvarer.dk

3. Aftaleindgåelse

3.1. Via Sælgers Webshop

3.1.1. Kundens bestilling af Produkter sker som udgangspunkt via Webshoppen, jf. dog afsnit 3.2.

3.1.2. Når Kunden har afgivet en bestilling i Webshoppen, vil Kunden modtage en automatisk genereret e-mail. Denne e-mail er alene en elektronisk kvittering for, at Sælger har modtaget bestillingen. Der er ikke på dette tidspunkt indgået en juridisk bindende aftale mellem Kunden og Sælger, jf. også pkt. 3.1.3.

3.1.3. Webshoppen er indrettet som en opfordring til Kunden til at gøre tilbud. Kundens bestilling af Produkter via Webshoppen er derfor bindende for Kunden. Først når Sælger sender en ordrebekræftelse og derved skriftligt accepterer Kundens bestilling, er der indgået en bindende aftale mellem Sælger og Kunden (”Aftalen”), som forpligter Sælger til at levere Produkterne. Indtil Kunden modtager en sådan ordrebekræftelse, er Sælger berettiget til at annullere bestillingen helt eller delvist, fx som følge af udsolgte Produkter, produkt- eller prisændringer, pris- eller tekstfejl.

Hvis det måtte ske, at Sælger annullerer Kundens bestilling, vil Kunden snarest muligt blive underrettet herom. Såfremt Sælger kun delvist annullerer Kundens bestilling, er Kundens øvrige bestilling stadig bindende. 

3.2. Ved Sælgers afgivelse af Tilbud

3.2.1. I tilfælde, hvor Sælger til Kunden afgiver et tilbud om salg og/eller levering af Produkter (”Tilbuddet”), er Tilbuddet gældende i 3 kalenderdage løbende fra datoen, hvor Sælger afgiver Tilbuddet, medmindre andet specifikt fremgår af det fremsendte Tilbud.

3.2.2. Når Kunden skriftligt accepterer Sælgers Tilbud inden for fristen, jf. afsnit 3.2.1, er der indgået en bindende aftale mellem Sælger og Kunden vedrørende salg og/eller levering af Produkter (”Aftalen”).

3.2.3. Sælgers Tilbud afgives med forbehold for mellemsalg. Indtil Kundens accept er kommet frem til Sælger, er Sælger således berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedrørende det tilbudte med den virkning, at Tilbuddet over for Kunden bortfalder. Sælger skal efter acceptens fremkomst til Sælger uden ugrundet ophold skriftligt meddele Kunden, hvis Tilbuddet er bortfaldet.

3.2.4. Sælger bekræfter, at Aftalen er indgået ved en købsaftale eller en ordrebekræftelse. Såfremt Kunden mener, at der er forhold i købsaftalen eller ordrebekræftelsen, der ikke er i overensstemmelse med Tilbuddet og/eller Kundens accept, påhviler det Kunden straks at reklamere skriftligt herover til Sælger.

4. Pris

4.1. Alle priser er i danske kroner og ekskl. moms.

4.2. Sælger tager forbehold for pris- og afgiftændringer. Kunden er således indtil levering forpligtet til at acceptere ændringer i prisen begrundet i dokumenterede forøgede omkostninger for Sælger som følge af ændringer i fx leverandørpriser, valutakurser, told, skatter og afgifter, der har indvirkning på Aftalens opfyldelse.

5. Betaling

5.1. Betaling med betalingkort

5.1.1. Ved Kundens bestilling af Produkter via Sælgers Webshop, jf. pkt. 3.1, kan Kunden betale for Produkterne ved at indtaste sine betalingskortoplysninger i forlængelse af Kundens afgivelse af sin online bestilling.

5.1.2. Sælger accepterer Mobile Pay, Visa/Dankort, Visa og en række øvrige kreditkort, der fremgår af Webshoppens betalingsvindue (”Betalingskortene”). Betaling med Betalingskort på Webshoppen foregår via en sikker (krypteret) forbindelse. Sælger gemmer ingen oplysninger om Kundens Betalingskort.

5.1.3. Sælger hæver først betalingen for Produkterne på Kundens konto, når Produkterne er klar til levering, jf. afsnit 6.

5.2. Betaling iht. faktura

5.2.1. Ved indgåelse af Aftale om Kundens køb af Produkter iht. et af Sælger afgivet Tilbud, jf. afsnit 3.2, udsteder Sælger en faktura til Kunden efter indgåelsen af Aftalen, jf. afsnit 3. Ved Kundens bestilling af Produkter via Sælgers Webshop, jf. pkt. 3.1, kan Kunden vælge at få fremsendt en faktura fremfor at betale med Betalingskort iht. afsnit 5.1.

5.2.2. Betaling iht. faktura skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet, skal Sælger modtage Kundens betaling senest samtidig med, at Produkterne leveres.

5.2.3. Såfremt leveringen udskydes på grund af Kundens forhold (fordringshavermora), er Kunden - medmindre Sælger skriftligt meddeler Kunden andet - alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til Sælger, som om levering var sket til aftalt tid.

5.2.4. Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Sælger berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdag med Nationalbankens officielt fastsatte udlånsrente plus 8 %.

5.2.5. Kunden er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod Sælger, med mindre Sælger skriftligt har anerkendt dette. Kunden har heller ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund at modfordringer af nogen art.

6. Levering

6.1. Levering sker fra Sælgers adresse, dvs. ab lager, uanset om Sælger ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med Kunden bringer det solgte til Kunden.

6.2. Leveringstiden er fastsat af Sælger efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved Aftalens indgåelse, jf. afsnit 3.1 eller Tilbuddets fremsættelse, jf. afsnit 3.2. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 8 kalenderdage som værende rettidig levering, således at Kunden ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser, herunder ophævelsesbeføjelser, over for Sælger.

6.3. Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at Sælger er i en situation som angivet i pkt. 9.3, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere Aftalen, når hindringen har varet i mere end 12 uger. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.

6.4. Fragt efter regning baseret på vægt/volumen.

7. Reklamation

7.1. Når Kunden får Produkterne i hænde, skal Kunden straks foretage en sådan undersøgelse af Produkterne, som ordentlig forretningsbrug kræver.

7.2. Hvis Kunden vil påberåbe sig en mangel, skal Kunden, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give Sælger skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt Kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen, og Kunden ikke reklamerer som anført, kan Kunden ikke senere gøre manglen gældende.

7.3. Efter Sælgers valg vil mangler ved det solgte Produkt blive afhjulpet, eller det solgte Produkt vil blive omleveret. Alene hvis afhjælpning eller omlevering ikke sker inden rimelig tid, er Kunden under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt disse Betingelser berettiget til at hæve Aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.

7.4. Har Kunden ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for Sælger, kan Kunden ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret iht. pkt. 7.3, påtager Sælger sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt solgte Produkt i et tidsrum af 3 måneder, dog således at Sælgers mangelsansvar ikke for nogen del af det solgte Produkt kan udstrækkes til mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato.

7.5. Forandring af eller indgreb i det solgte Produkt uden Sælgers skriftlige samtykke fritager Sælger for enhver forpligtelse.

8. Returnering

8.1. Sælger modtager alene solgte Produkter retur efter forudgående konkret og skriftlig aftale. Al aftalt returnering af Produkter er på Kundens risiko og regning.

8.2. I de tilfælde, hvor Kunden er berettiget til at ophæve Aftalen, eller såfremt det solgte returneres til Sælger med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til Sælger i original emballage og for Kundens regning og risiko. I det omfang Sælger påføres forsendelsesomkostninger m.v., er Sælger berettiget til at kræve disse refunderet af Kunden og modregne disse omkostninger i Kundens eventuelle krav mod Sælger. Efter afsluttet reparation eller ved ombytning er Kunden forpligtet til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller ombyttede genstand hos Sælger.

9. Ansvarsbegrænsning

9.1. Et erstatningskrav overfor Sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for de solgte Produkter og begrænses i øvrigt til skader, som ved indgåelse af Aftalen typisk kan forudses, og hvor Sælger har handlet groft uagtsomt.

9.2. Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af Aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved de solgte Produkter.

9.3. Hvis der opstår en ekstraordinær situation, som er uden for Sælgers kontrol, eller hvor forpligtelsen grundet uforudsete eller udefrakommende begivenheder er blevet usædvanligt byrdefulde for Sælger at opfylde - og som må anskues som force majeure eller hardship - vil Sælgers forpligtelser blive suspenderet. Tidsrammen for suspenderingen vil være så længe den akutte situation varer, jf. dog pkt. 6.3. Eksempler omfattet af force majeure og hardship er naturkatastrofer, brand, krig, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør, uroligheder, pandemier, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft, myndighedspåbud, sygdomsudbrud, sundhedskriser, epidemier, pandemier, strejke eller produktionsforstyrrelser hos leverandører, hvor Sælger ikke kan holdes ansvarlig.

9.4. Det påhviler Sælger uden ugrundet ophold skriftligt at underrette Kunden, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt. 9.3.

10. Produktansvar

10.1. Sælger påtager sig et erstatningsansvar for produktskader i overensstemmelse med de almindelige regler i dansk ret, herunder det retspraksisudviklede produktansvar og produktansvarsloven.

10.2. Sælger er dog ikke ansvarlig for skader på erhvervsting tilhørende Kunden eller tredjemand, medmindre skaden skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra Sælgers side. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab, eller andre indirekte tab eller følgeskader.

11. Tvister

Enhver uoverensstemmelse mellem Sælger og Kunden skal afgøres efter dansk ret og skal i første instans indbringes for Sø- og Handelsretten, subsidiært Sælgers hjemting.

Handelsbetingelser er senest opdateret d. 15.02.2025